Cannes/Cannet/Mougins er et naturskønt område belligende på den franske riviera med flotte sandstrande og bjerge i baglandet. Lejligheden ligger i Le Cannet, som grænser op til Cannes.

Der er 4 km. til Palais de Festival (Cannes filmfestival) og stranden, samt centrum/gågaden og butikker.

Nice ligger kun 30 km fra Cannes og der er motorvej fra lufthavnen til Cannes (pris 3 Euro i vejafgift).

Offentlige transportmidler fungerer fint i området og der er både tog og bus (Palm Express) fra lufthavn til Cannes og Le Cannet. Det koster 20 Eur med bus pr. person, så er man 3-6, så må eb Uber være billigste mulighed.

I skisæsonen kører der busser til skisportsstederne Isola 2000, Auron og Valberg (kun 8 eur pr. person t/r).

Ture til Saint Maxime, Saint Tropez og Port Grimaud ligger indenfor en times kørsel.

Mougins ligger bag Le Cannet og er kendt for sin historiske og bil frie gamle bydel på toppen af en bjergside med fantastisk udsigt. Byen har mange ekslusive restauranter og gallerier. Der er også restauranter med hovedretter fra 16 euro, men tag lidt ekstra penge med til et besøg i Mougins og nyd stemningen, roen og udsigten.

 

 

Back to Top